Aristoteles

Aristoteles er vores gamle ven, fra (384-322 f.Kr.) der hjælper os med at skelne mellem forskellige aktivitetsformer, som henholdsvis skaber viden eller kundskab. 

• Episteme er videnskabelig viden.
• Phronesis er den praktiske viden, kundskab og visdom, altså de moralske handlinger - her bliver der handlet med omtanke, da man får en relations-situations kompetence. Sagt kort, er det her, man kan finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert.
• Techne er den håndværksmæssige viden og kunnen, altså hvordan man teknisk griber noget an. Techne er noget, der aldrig kan indfange det menneskelige.

Det er vigtigt, at disse tre vidensformer ses som en helhed - de skal glide over hinanden. Phronesis, der er den styrende vidensform inddrager episteme og techne i den konkrete handling. Når disse tre former skal ses i den bedst mulige helhed, ses det igennem erfaringer i praksis.
Det der er afgørende, og det, vi vil frem til, er derfor, at kunne handle med forskellige kundskaber, alt efter den enkeltes situation. Set ud fra casens perspektiv ville det være skadeligt for patienten, hvis sygeplejersken ikke havde disse vidensformer i tankerne og kunne bruge dem i en sammenhæng. Hvis patienten kun fik technes vidensform, ville man aldrig kunne se ham som det menneskelige, som en helhed. Man ville kun se på det tekniske, og fuldstændigt udelukke begreberne "hvorfor", eller "det gode og det forkerte".
I forhold til ernæring er det igen vigtigt at alle disse tre vidensformer glider over hinanden, så man fra patientens perspektiv kan finde ud af, hvorfor han ikke kan spise ordentligt, hvad der ville være godt og forkert at spise i forhold til en KOL patient og til sidst, hvordan man skal gribe det an. Her er episteme, phronesis og techne indblandet.
12) (Videnskabsteori P. 41-44)